Udskriv denne side

Institutioner i Grantoften

Langs institutionsstien, der går fra centret til rækkehusområdet, ligger Grantoftens Fritidscenter, som er ungdoms- og fritidsklub, Grantoftens fritidshjem, vuggestue, børnehave II, Fristedet er fritidshjem på byggelegeplads, Ved adgangsvejen mellem Ågerupvej og Grantofteparken finder du Den selvejende Institution Askelunden, det er en integreret vuggestue og børnehave.

Ønsker du flere oplysninger om institutionerne, kan du henvende dig til institutionerne, til Informationsbutikken i centret eller på Rådhuset

Grantofteskolen:
Grantofteskolen, der foruden almindelig folkeskole også har pasningsordning og mange andre aktiviteter.

Vestkirken:
Vestkirken tilhører den almindelige danske folkekirke. Der er også mange andre aktiviteter tilknyttet.

Aktiviteter:
Meddelelser om aktiviteter, åbningstider, telefonnumre m.v. kan du finde i Grantoftens lokale medier Beboerbladet Grantoften og TV-Grantoften.

Daginstitutioner
Institutionerne i Grantoften har gennem snart mange år haft et tæt samarbejde om mange ting. Vi laver en masse aktiviteter på tværs af institutionerne. Her vil vi gerne præsentere jer for nogle af de tilbagevendende aktiviteter, men vi vil også præsentere de enkelte institutioner i al deres forskellighed.

Fælles aktiviteter - Besøgsuger

Vuggestuen, dagplejen og de to børnehaver har om foråret en uge, hvor de i grupper skiftes til at gå på besøg hos hinanden og lege med hinanden på hinandens legepladser. Den sidste dag går vi allesammen på byggeren. På den måde kommer vi til at kende hinandens institutioner lidt bedre.

Klinteborg
I maj eller juni måned tager nuværende og kommende børnehaveklassebørn, mange af deres forældre og ansatte fra de to børnehaver, fritidshjem, fritidsordningen og Fristedet sammen på weekend til Klinteborg ved Fårevejle.Vi har nogle dejlige dage, hvor vi leger, er på skattejagt, bader, fanger søstjerner, laver bål, spiller bold og hygger os. Det er nemmere for et kommende børnehaveklassebarn at starte i fritidshjem, når de kender nogle voksne der.

Forårsarrangement
Hvert forår har vi et stort fælles arrangement for alle institutionerne. Nogle år har det været en »børnekulturdag«, hvor børnene optrådte for hinanden. Andre år har det været et stort karneval, som har gået gennem Grantoften med fine dragter og flot musik.

Ferieaktiviteter
I skoleferierne arrangerer fritidsinstitutionerne ture og aktiviteter for skolebørnene. Det kan være idrætsdag i skolens hal, skattejagt, skøjtehalstur, olympiade og meget andet.

Idrætsfestival
Den sidste uge i skolesommerferien afholdes idrætsfestival på skolens græsplæner / fodboldbaner og i det nye boldbur. Der bliver spillet tennis, petanque, basketball, fodbold, dyrket aerobics, hoppet i hoppepude, lavet forhindringsløb og meget, meget mere. Skolebørnene er den vigtigste målgruppe, men børnehaverne har deres eget hjørne på festivalen, hvor der laves aktiviteter på de små børns niveau.

Besøg i dagligdagen
Og dagligdage er der jo flest af. Det sker tit, at børn fra en institution efter aftale med deres voksne går på besøg i en anden institution for at lege med nogen, de kender dér. Det er dejligt at få besøg.

Daginstitutionsgruppen

Hvem er vi

Vi er repræsentanter fra dagplejen og alle Grantoftens institutioner: Vuggestuen, de to børnehaver, de to fritidshjem, fritidsordningen samt klub og bygger. Hver institution er repræsenteret af en til to forældre fra institutionens bestyrelse samt en til to pædagoger. Daginstitutionsgruppen modes ca. 6 gange om året og har eksisteret siden januar 1989.

Hvad beskæftiger vi os med

Aktiviteter med Grantoftens børn
Vi står for aktiviteter for skolebørn i ferierne. I vinterferien og efterårsferien er det mest udflugter, og i den sidste uge i sommerferien har vi idrætsfestival. 1 juni måned har vi en weekend tur til Klinteborg 1 Fårevejle for kommende og nuværende børnehaveklassebørn samt nogle forældre og pædagoger. For småbørnene op til 5 år er der en skattejagt om efteråret samt en fælles aktivitet om foråret.

Ballerup Forældrenævn
Grantoftens daginstitutionsgruppe er en af Ballerup kommunes 9 områdebestyrelser, som samarbejder via Ballerup Forældrenævn. Forældrenævnet modes jævnligt med de kommunale politikere, og daginstitutionsgruppen er repræsenteret i nævnet med en forældre. Forældrenævnet drøfter både større kommunale ideer og initiativer, samt hvad der kan røre sig i de enkelte områder.

Hvor får daginstitutionsgruppen penge fra
Vores mange aktiviteter koster selvfølgelig penge. Nogle af pengene betaler institutionerne i form af et årligt kontingent, og hvert efterår ansøger vi Bydelstinget om midler til vores planlagte aktiviteter. Det skal dog nævnes, at da bydelstinget skal tilgodese alle Grantoftens forskellige grupper, så får vi sjældent alt, hvad vi søger om. Ind imellem får vi også tilskud andre steder fra, eksempelvis fra Ballerup Kommune til sommerferieaktiviteter.

Er det vigtigt med en daginstitutionsgruppe?
Ja, det synes vi, det er. Når man står sammen er man stærkere - og det giver styrke, at forældre og pædagoger kender hinanden og arbejder sammen på tværs af institutionerne til Grantoftens børns og familiers fælles bedste.