Grantoftens Cykelveteraner
Grantoftens Cykelveteraner har klublokaler og værksted i transformerbygningen på P-pladsen ved blok 1.Klubben er ikke baseret på konkurrence, med derimod på motion og social samvær for alle over 30 år, såvel kvinder som mænd.
Vi kører ikke for slå tidsrekorder, men udelukkende for at gennemføre de mål, vi selv sætter - det kan være løb som fx. Amager rundt (ca. 42 km. - mænd og kvinder), Sjælsø rundt (ca. 50 km. - mænd og kvinder), Tøserunden (ca. 110 km. - kun kvinder) eller skovture for hele familien, som vi selv arrangerer mm.
For de lidt mere skrappe kan det være Sjælland rundt (ca. 350 km.) eller en tur på et par dage, som man også selv arrangerer.
Vor klub- og værkstedslokale har vi indrettet med forskellige værktøjer m.m., så vi selv og med hinandens hjælp har mulighed for løbende at reparere og vedligeholde vort udstyr, så det hele tiden er i top.
Pt. er vi 15 medlemmer (både kvinder og mænd), men vi har plads og kapacitet til endnu flere, så kik ned til os og oplev selv en klub med fremdrift i.