Sportfiskerklub
Fiskeklubben er lille. Derfor har vi lyst til at fortælle om vor eksistens.Du kender måske fiskeklubben af omtale, men kom ned og besøg os.
Du finder os i klublokalet i den lange gang under centret - helt nede for enden.
Mange vil nok holde sig væk fra en fiskeklub, da de måske synes, deres grej ikke er fint nok. Det er en forkert indstilling. Vi bruger, det vi har, og det spænder fra det billigste til noget af det dyreste. Vi støber pirke, laver spindere og binder fluer, og vi er villige til at vise hvorledes det gøres. Vi fortæller også gerne, hvor der er godt at fiske, samt hvad der kan fanges.
Så kom bare, så vi kan hygge os sammen i klubben.
Bestyrelsen