10. Vandhaner og cisterner
Utætte vandhaner og cisterner medfører ofte et stort - og fordyrende - merforbrug af vand, ligesom defekte haner kan være til lydmæssig gene for andre beboere.Vedligeholdelsesreparationer af afdelingens installationer udføres, uden du selv skal betale for det, du skal blot henvende dig til Grantoftens Kontor. Reparation af egne »ekstra installationer« til fx. vaskemaskine er for egen regning.
Blandingsbatteriernes luftblander (hanestuds) og bruserhovedet skal med jævne mellemrum afkalkes. Dette gøres bedst ved at afmontere disse og lægge dem i eddike eller fortyndet eddikesyre i ca. 1/2 time, hvorefter de igen kan monteres.