Udskriv denne side

11. Bad og toilet

Af hensyn til natteroen bør der ikke bades mellem kl. 23.00 og kl. 06.00. Tilstopning af afløb forårsages bl.a. af, at for store ting skylles ud gennem vask og toilet! Hygiejnebind, bleer, vat, avispapir, og lignende må aldrig kastes i toilettet, men skal pakkes forsvarligt ind og kastes i affaldsskakten/affaldssækken/miljøstationer. Sand, høvlspåner o. lign. fx. fra husdyr tilstopper vort kloaksystem, hvis det skylles ud i toilet eller vask, dette må derfor ikke ske. (Se punkt 19).

Du bør jævnlig foretage rensning af gulvafløb og vandlåse, da du ved tilstopning selv skal betale for rensning heraf.

I øvrigt omfatter din egen vedligeholdelse af afløb m.v. kun køkkenvask og vandlås samt vask og gulvafløb i bad. Faldstammer, Wc-installation og skjulte vandlåse renses på foranledning af afdelingen. Men, ved manglende vedligeholdelse/rengøring eller fremmedlegemer (som fx. legetøj) i installationen - skal du selv betale.

Eventuelle utætheder i installationerne skal straks meddeles Grantoftens Kontor.

Rengøring af håndvask, toiletkumme og fliser kan ske med almindeligt vand tilsat flydende rengøringsmiddel eller vaskepulver.

Ekstra rengøring, fjernelse af kalk og rustpletter m.v. kan udføres med blødt skurepulver eller skureklud, husholdningseddike eller specielle kalkfjerningsmidler (brugsanvisning følges). Eddikesyre og kalkfjerningsmidler indeholder syre og kan ødelægge fugerne og flisernes bagside, hvis det suges igennem fugerne.

Hvis disse midler anvendes, skal det derfor ske med stor forsigtighed og kun på selve fliserne. Flisefugerne beskyttes noget, hvis de forinden fugtes grundigt med rent vand.

Fliser og flisefugerne må ikke males, idet det ikke er muligt, at bringe disse tilbage til oprindelig stand.

Brug aldrig syreholdige væsker til rensning af afløb, da disse derved tæres langsomt op.