2. Husdyrhold

2. Husdyrhold
Det er tilladt at holde husdyr i Grantoften. Tilladelsen gælder én hund eller én kat.
Pr. 1. juli 2010 er det jf. gældende lovgivning ikke tilladt at anskaffe en række kamphunde i Danmark. Disse racer fremgår af tillæg til husdyrtilladelsen, der udstedes af Grantoftens kontor.
Tilladelse til husdyr gives på bestemte betingelser, som er beskrevet på den ”Husdyrtilladelse” og ”Tillæg til husdyrtilladelse”, du skal skrive under på, hvis du ønsker at holde husdyr. Husdyrtilladelsen og tillægget er medtaget i sin fulde ordlyd nederst.
Men det er vigtigt at være opmærksom på, at husdyr ikke må være til gene for andre beboere.
Husdyr skal altid føres i snor, og de må ikke overlades til personer, der ikke har den fornødne kontrol over dyret.
Du skal også være opmærksom på, at fugle, fisk m.v., som holdes i bur eller terrarium, betragtes som stuekulturer og at det for dem også gælder, at de ikke må være til gene for andre beboere – d.v.s. at husdyrreglernes generelle bestemmelser også er gældende for smådyr.
Der må ikke holdes andre husdyr, end de her nævnte.
2. Husdyrhold
Det er tilladt at holde husdyr i Grantoften. Tilladelsen gælder én hund eller én kat.
Pr. 1. juli 2010 er det jf. gældende lovgivning ikke tilladt at anskaffe en række kamphunde i Danmark. Disse racer fremgår af tillæg til husdyrtilladelsen, der udstedes af Grantoftens kontor.
Tilladelse til husdyr gives på bestemte betingelser, som er beskrevet på den ”Husdyrtilladelse” og ”Tillæg til husdyrtilladelse”, du skal skrive under på, hvis du ønsker at holde husdyr. Husdyrtilladelsen og tillægget er medtaget i sin fulde ordlyd bagerst i ordensreglementet.
Men det er vigtigt at være opmærksom på, at husdyr ikke må være til gene for andre beboere.
Husdyr skal altid føres i snor, og de må ikke overlades til personer, der ikke har den fornødne kontrol over dyret.
Du skal også være opmærksom på, at fugle, fisk m.v., som holdes i bur eller terrarium, betragtes som stuekulturer og at det for dem også gælder, at de ikke må være til gene for andre beboere – d.v.s. at husdyrreglernes generelle bestemmelser også er gældende for smådyr.
Der må ikke holdes andre husdyr, end de her nævnte.
29. Husdyrtilladelse.
Der må ikke holdes andre husdyr, end de her nævnte.
Tilladelsen gælder 1 hund eller 1 kat.
Det bekræftes herved, at husdyret er i besiddelse af en endnu virksom vaccine mod hundesyge/kattesyge, og at vaccinen vedligeholdes fremover.
Undertegnede erklærer sig indforstået med, at følgende betingelser er vedrørende tilladelsen:
1. Hunde
1.1 Skal ifølge lovgivningen føres i snor og være i følge med en person som har fuld herredømme over hunden og må ikke overlades til personer, der ikke har fuld kontrol over hunden.
1.2 Skal være lovpligtigt ansvarsforsikret.
1.3 Skal mærkes og registreres i henhold til lov nr. 1064, og bekendtgørelse nr. 924 og 994, med senere ændringer om mærkning og registrering.
1.4 Hunden må ikke ved bidskhed, gøen og hylen være til gene for andre lejere. Såfremt der klages til politiet over gøen og hylen, kan politiet give pålæg om at holde hunden indelukket eller om at fjerne hunden. Har hunden forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, kan politimesteren give pålæg om at holde hunden indelukket eller lade den aflive.
2. Katte
2.1 Katte skal være øretatoveret/chippet.
2.2 Katte skal vaccineres mod kattesyge.
2.3 Katten skal holdes indendøre eller i egen have/altan. Eventuelt i snor. (Forslag til løsninger kan fås på kontoret).
3. Fælles regler for hund og kat
3.1 Der må maximalt holdes 1 hund eller 1 kat pr. lejemål.
3.2 Ved tilladelse kræves, at husdyret registreres ved udfyldelse og underskrift af dette reglement af ejeren.
3.3 Husdyret skal bære lovpligtigt skilt i halsbåndet, med ejerens navn og adresse samt gerne telefonnummer.
3.4 Hund eller kat må ikke passes eller tages i pleje, hverken for en kortere eller længere tid, UDEN at der er indhentet dispensation fra Grantoftens kontor. Pasning eller pleje betragtes på lige fod med egen hund eller kat.
4. Andre husdyr
4.1 Fugle, fisk, hamstre, kaniner og krybdyr som holdes i akvarium eller terrarium er tilladt som stuekulturer.
4.2 Disse dyr skal p.t. ikke registreres, men tilladelsens bestemmelser, (se pkt. 5) er også gældende for dem.
4.3 Det er ikke tilladt at holde andre husdyr end de under punkterne 1-4 nævnte.
5. Generelle bestemmelser
5.1 Husdyr skal holdes på en sådan måde, hvor andre lejere ikke føler sig generet af det.
5.2 Husdyr må ikke besørge uden for luftningsområderne (hundegårdene). Sker dette alligevel, skal ejeren/ledsageren straks fjerne efterladenskaberne. Dette gælder også i haverne/altanerne.
5.3 Husdyr i Grantoften må kun færdes uden snor i ”Gryden” og i hundegårdene, og kun hvis ejeren/ledsageren har fuld kontrol over dyret.
5.4 Husdyr må ikke medtages/færdes på legepladserne, vaskeriet eller i centeret.
5.5 Husdyret skal holdes i helbredsmæssig forsvarlig stand og må ikke udsættes for vanrøgt eller unødige lidelser.
5.6 Det er ikke tilladt at drive pension eller dyreopdræt i Grantoften.
Men Grantoftens kontor kan undtagelsesvis give indtil 12 ugers ophold for hvalpe/killinger til registrerede husdyr.
Husdyr på besøg er tilladt lejlighedsvis i henhold til almindelig retspraksis, hvilket vil sige, at besøgende ikke må være regelmæssige og af permanent karakter. Under husdyrbesøg er det boligtageren (lejeren), der er ansvarlig for overholdelse af husdyrbetingelserne.
5.7 Hvis lejer/husdyrholder laver foranstaltninger på (i det lejede område på grund af husdyrholdet (f.eks. hegn, trådgitter m.v.) kan det kræves fjernet, enten ved fraflytning eller ved konflikt med husordenen.
5.8 Forsikringsbevis og vaccinationsattest mod hundesyge/kattesyge samt registreringsattest fra Dansk Hunderegister (som er lovpligtigt efter januar 1993), skal på forlangende forevises Grantoftens kontor.
5.9 Husdyr, der er anskaffet i overensstemmelse med nærværende reglement, vil ikke kunne kræves fjernet med mindre reglementet overtrædes.
5.10 Såfremt ovenstående reglementet overtrædes, kan tilladelsen til at holde 1 hund eller 1 kat inddrages af Boligselskabet. Tilbagekaldes tilladelsen, skal husdyret fjernes fra Kollektivbyen Grantoftens område senest 8 dage efter pålæg herom. Tilsidesættelse af dette krav kan medføre opsigelse af lejemålet i henhold til lov om leje af almene boliger (§ 81 stk. 1 punkt 8 og § 85 stk. 1 punkt 3.
5.11 Ukendskab til Grantoftens husdyrreglement fritager ikke for ansvar.
Undertegnede erklærer sig indforstået med, at overholde reglementet for husdyrhold. Jeg er opmærksom på, at disse regler kan ændres ved lovgivning eller beslutning som træffes af beboerne i fællesskab.
Jeg er indforstået med, at tilsidesættelse af de til enhver tid gældende regler for husdyrhold kan medføre, at tilladelsen til at holde 1 hund eller 1 kat inddrages, hvilket betyder, at jeg må skaffe mig af med hund/kat senest 8 dage efter pålæg herom.
Tillæg til Grantoftens Husdyrtilladelse
Regeringens ændring af lov om hunde og dyreværnsloven
Vedtaget den 4. juni 2010 og trådt i kraft 1. juli 2010.
§ 1, Stk. 1, affattes således:
”Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, inden den er 8 uger gammel, er mærket og registreret. Besidderen af en hund skal endvidere sørge for, at den fra den er 4 måneder gammel, bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse.
§ 1 a. Besiddelse og avl af følgende hunde er forbudt:
Pitbull terrier.
- Tosa inu.
- Amerikansk staffordshire terrier.
- Fila brasileiro.
- Dogo argentino.
- Amerikansk bulldog.
- Boerboel.
- Kangal
- Centralasiatisk ovtcharka.
- Kaukasisk ovtcharka.
- Sydrussisk ovtcharka.
- Tornjak.
- Sarplaninac.
Stk. 2 Forbuddet i stk. 1 finder tillige anvendelse for krydsninger, hvori nævnte hunde indgår.
Stk. 3 Erhvervsmæssig indførsel af hunde, der er omfattet af stk. 1 eller 2, er forbudt.
§ 1 b. Hunde, der holdes eller indføres i strid med § 1 a, aflives ved politiets foranstaltning.
Stk. 2 Er der tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, som er
omfattet af § 1 a, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race
eller type.
Stk. 3 Hvis besidderen ikke straks kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation, jf. stk. 2, træffer
politiet foranstaltninger med henblik på midlertidigt at fjerne hunden fra besidderen.
Dette er et udsnit af den nye lovgivning, som også er gældende i Kollektivbyen Grantoften fra 1. juli 2010.
Hvis man vil læse hele ”Lov om hunde og dyreværnsloven” kan denne læses på: www.retsinfo.dk eller man kan bare skrive ”hundeloven”, så kommer det også frem.
Grantoftens Husdyrgruppe