Udskriv denne side

6. Antenner og ledninger

Alle boliger er tilsluttet fællesantenneanlæg for fjernsyn og FM-radio. Tilkobling hertil må kun ske med originale stik og ledninger (75 ohms coaxialkabel), da anlægget er følsomt overfor ukontrollerede ændringer. Fejl på antenneanlægget er dækket af afdelingens servicekontrakt, men skyldes fejlen beboerens egen indgriben i boligens installation eller fejl på beboerens eget anlæg, skal vedkommende beboer selv betale et evt. servicebesøg. Husk at et sådant indgreb eller en sådan fejl også kan få betydning for modtageforholdene i dine medbeboeres boliger.

Du må kun opsætte udvendige private radioantenner eller paraboler efter forudgående skriftlig ansøgning til og tilladelse fra Grantoftens Kontor.

Antenneanlægget er udført som et stikledningsanlæg og tilsluttet vort eget parabolanlæg.